Chefkonsulent i DeltagerDanmark 

Vil du være med til til at udvikle nye strategier for et bæredygtigt arbejdsliv og arbejde sammen med landets vigtige fagforeninger? 

DeltagerDanmark er i en rivende udvikling og leder efter en chefkonsulent, som er stærk i strategisk rådgivning og organisationsudvikling og er motiveret af at udvikle et bæredygtigt arbejdsliv og arbejdsmarked. 

Som chefkonsulent vil du arbejde med vores partnere i fagbevægelsen bl.a. med fokus på :

  • Fagforeningernes strategier i krydset mellem arbejdsliv og grøn omstilling 
  • Generel organisationsudvikling med henblik på at udvikle fremtidens deltagerorganisationer
  • Analyser af både organisationer og medlemmer  

Du vil både arbejde med længerevarende projekter og korte indsatser og ofte med fokus på at rådgive på højt niveau i vores partnerorganisationer. Korte indsatser kan være oplæg og foredrag, men også hasteopgaver hvor vi eksempelvis skal hjælpe en partner omkring en akut sag. Vi synes selv, det skaber et spændende og varieret arbejde, hvor man hele tiden lærer noget nyt.

Erfaring og kompetencer 

Du arbejder måske i en fagforening eller en anden gren af civilsamfundet. Det er afgørende, at du har erfaring med foreningslivet bredt set, gerne både frivilligt og professionelt. 

 Du vil blive en del af et dygtigt team og en arbejdsplads, der går forrest og selv står på et stærkt teoretisk og praktisk grundlag. Derfor skal du heller ikke kunne alt – heller ikke alt i dette stillingsopslag – men vil ofte indgå i projektteams med forskellige kompetencer. 

 

Det vil være en fordel at have flere af disse kompetencer: 

  • Politisk tæft og kendskab til diskussioner særligt af arbejdsmarked og arbejdsliv. Viden om vores to andre indsatsområder – grøn omstilling og integration – er en fordel
  • Strategisk forståelse og erfaring med organisationsudvikling 
  • Analysekompetencer – både kvalitativt og kvantitativt 
  • Gode formidlingsevner 
  • Praksiserfaring med organisering af fællesskaber, lederskabsudvikling og kendskab til teorierne bag

 Det er afgørende, at du har lyst til at lære, og gerne vil udfordre dig selv. Det gælder både i forhold til de tilgange og metoder, vi selv i DeltagerDanmark har udviklet, og fordi vi indgår i meget forskellige samarbejder med vores partnere. 

 Vi leder efter en chefkonsulent med mindst 5 års erfaring. Kan du se din profil passe til opslaget, men har mindre erfaring, er du velkommen til at skrive en ansøgning og kan muligvis komme i betragtning som konsulent. 

 

OM DELTAGERDANMARK

DeltagerDanmark er en socialøkonomisk virksomhed med kontor på Østerbro. Vi arbejder for et samfund, hvor fællesskaber, bæredygtighed og deltagelse står i centrum. Vores arbejde består både af strategi- og organisationsudvikling, rådgivning, analyser, kampagner og træning af både nye aktive og erfarne ledere. Fordi vi tror på, at vi skaber den største forandring, når vi både rådgiver direktører og formænd, og giver stemme til folk på arbejdspladser og i lokalsamfund. 

Vi har netop vedtaget en ny strategi, hvor vores fokusområder i det kommende år bliver klima, arbejdsliv og sammenhængskraft. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi forener en høj grad af tillid og opbakning til hinanden med høje krav til, at vi sammen skaber stærke resultater. Vi vil tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste medarbejdere i landet i forhold til folkelig deltagelse og styrkelse af fællesskaber omkring vigtige forandringsmål. 

Stillingen er med ansættelse pr. 1. maj 2021. Vi har en husaftale forhandlet via DJØF og dækket af aftale mellem Akademikerne og Kooperationen. Vi er ikke lønførende. 

Ansøgningsfristen er 20. marts 2021 kl. 12.00. Vi holder samtaler i uge 12. 

Søg jobbet via Jobindex: https://www.jobindex.dk/jobannonce/387359/chefkonsulent