HISTORIEFORTÆLLING

Frem for at tale som bureaukrater eller politikere, skal vi bruge vores eget sprog og egne erfaringer

Skal du engagere kolleger, medlemmer, frivillige eller andre til at kaste kræfterne i dit projekt, din forening eller organisation?

Så er din evne til at motivere og skabe mening afgørende. Det kan du gøre med narrativer gennem historiefortælling eller ‘storytelling’ som kommunikationsformen også kaldes.

I stedet for at tale som bureaukrater eller politikere, skal vi bruge vores eget sprog og egne erfaringer til at kommunikere et budskab til det store flertal af danskere.

Her er historiefortælling et vigtigt og grundlæggende redskab. Med historier kan du forklare komplekse problemstillinger, så man kan forstå det, og vigtigst af alt: føle det. For vi rejser os kun fra sofaen, hvis vi kan mærke det i maven.

 

Lær at fortælle historier, der motiverer til handling

Med vores forløb om historiefortælling får du redskaber til at bruge dine egne oplevelser og erfaringer til at kommunikere budskaber, så folk både kan mærke og forstå dem. Vi benytter os af en grundlæggende skabelon udviklet af Marshall Ganz, der er Harvard-forsker og organisator i fagforeninger og bevægelser gennem 30 år.

 

Gennem forløbet bliver du klædt på med:

  • En grundlæggende forståelse af historiefortælling som motivationsredskab
  • Erfaring med selv at lave og fortælle en historie, de senere kan bruge til at engagere andre i en handling – fx i en samtale, tale, debatindlæg, på sociale medier eller andre steder
  • Mod på at gå ud og bruge historiefortælling efter workshoppen

 

”Med historiefortælling kan jeg skabe en personlig forbindelse med dem, jeg kommunikerer med, ligegyldigt om det er i et 1:1-møde, i en større forsamling eller gennem en avis. Det gør det nemmere at forstå hinanden og giver mig mulighed til at tale både til hjertet og hjernen på samme tid. Det er meget effektfuldt!”

 

Sygeplejerske og politiker. Theis L. Smedegaard om DeltagerDanmarks forløb om historiefortælling

 

Skal vi skræddersy et forløb til jer?

Vi har flere års erfaring med at sammensætte uddannelsesforløb med vidt forskellige partnere, så vores forløb netop matcher jeres ønsker og behov. Er du interesseret i at høre mere om historiefortælling, eller hvordan et uddannelsesforløb med historiefortælling kan skrues sammen, så workshoppen passer jeres forening, organisation eller parti/virksomhed? Kontakt os på info@deltagerdanmark.dk [eller person med billede].

 

 

Kontakt

Rune Baastrup

Direktør 
rb@deltagerdanmark.dk / (+45) 41 77 45 75

Tilmeld dig vores nyhedsbrev