I DeltagerDanmark har vi sammen med fonde og en kreds af grønne organisationer givet os selv en af de sværeste og mest presserende samfundsudfordringer: at gøre klimakrisen til en folkesag, vi alle kan være med til at løse. Jeg har pippet og skrevet om det her og der (Information.dk og Kommunen.dk, og lige nu knokler vi på med at få sat vores hold og etablere de første partnerskaber og hovedindsatser.

Det bliver først og fremmest en kollektiv læringsrejse, hvor vi i partnerskab med borgere, lokale fællesskaber, organisationer, kommuner og virksomheder, skal finde de mest effektfulde måder at katalysere langt mere hastig klimahandling på alle niveauer og langt mere omfattende folkeligt engagement.

Jeg vil med mellemrum gøre en status over, hvad vi har lært, hvor vi har ramt en mur, hvem og hvad vi har optur over, og hvad vi især bakser med i vores lille hjørne af den store kollektive indsats, det er at få skabt en grønt, retfærdig og bæredygtig fremtid for os allesammen.

HER HVAD VI ER I GANG MED NU

At gøre klimaet til en folkesag kræver en bred indsats, der aktiverer forskellige relevante aktører. Derfor strækker vores arbejde sig over mange forskellige felter:  

Analyse:

Vi er i gang med et nyskabende analyseprojekt om danskernes værdier, holdninger, følelser og handlinger i relation til klima, som kombinerer et survey med 3000 danskere, dybdegående feltstudier og social media data, der skal bruges til at udvikle en unik viden om de værdier, der binder danskerne sammen når det kommer til bæredygtig omstilling

Uddannelse

Der udvikles et Grønt Akademi, der skal forøge udbuddet af træning, uddannelse og efteruddannelse for tre hovedmålgrupper: kandidatstuderende, offentligt ansatte navnlig i kommunerne og græsrodsledere fra civilsamfundet. 

Alliance: 

Vi er midt i de indledende dialoger med toneangivende samfundsaktører på tværs af sektorer om udviklingen af en national klima-alliance af aktører, der vil tage medansvar for at gøre løsningen af klimakrisen til en folkesag

Fællesskaber: 

Vigtigst af alt, så har vi taget første skridt i en omfattende investering i at bygge relationer, identificere lokale ildsjæle og introducere nye måder at skabe langt flere og langt stærkere lokale fællesskaber, der kan rodfæste den grønne omstilling i hverdagen, i lokalsamfundene, på arbejdspladserne. Sådan en proces starter med et længere lytteforløb, som jeg vil folde lidt mere ud nedenfor.

FOLK ER KLAR TIL AT DRIVE DEN GRØNNE OMSTILLING FREM, HVIS BLOT RAMMERNE SÆTTES RIGTIGT 

I tæt samarbejde med tre kommuner omkring Lillebælt, har vi netop indledt en ultralokal lyttestrategi, for at finde ud af, hvad folk taler om, tænker på og gør eller har lyst til at gøre, når talen falder på klima og bæredygtighed. Med hjælp fra kommunernes klimafolk, har min kollega Lotus identificeret lokale ildsjæle, der rager op i deres lokalmiljø og snakket med dem om, hvad der rør sig hos dem, og om de kunne se sig selv som værter for en snak blandt naboer eller ligesindede i deres lokalmiljø. 

Sådanne snakke tager vi gennem det, vi på fællesskabs-organiserende fagsprog kalder for husmøder. Første husmøde blev afholdt i Skærbæk før påske, og det seneste i sidste uge i Middelfart. På husmøder stikker vi fingeren i jorden, lytter og finder ud af, hvad der rør sig. I Skærbæk var det Jonna, som alle i byen kender som lokal ildsjæl og formand for lokaludvalget, som først sagde ja til Lotus’ invitation og hurtigt fik inviteret seks personer i sit netværk af naboer og interesserede. Det viste sig, at der var en sand eksplosion af interesser og ressourcer i den kreds af mennesker. De havde gennem ti år haft en plan om, at få lagt solceller på skolens tag og omdannet den til et lokalt klima- og bæredygtighedshus for hele byen, men som de savnede at kommunen gav grønt lys og opbakning. Og siden var frustrationerne steget og engagementet gået lidt i stå. Men at dømme ud fra dialogen under og efter husmødet, kan det tyde på at det måske kan vendes i de kommende uger og måneder. 

 

NÅR VI LYTTER FINDER VI ENGAGEMENT, SOM VI ELLERS IKKE HAVDE OPDAGET

Hvorfor er lytteforløb et afgørende sted at starte? De fleste borgere ved, at den er gal med klimaet, men kobles hurtigt af i den nationale politiske og ofte tekniske samtale om virkemidler og procenter.  Et lytteforløb er den bedste måde at identificere de interesser og værdier, der er den afgørende katalysator for engagement. Lytteforløb går fra 1:1 samtaler over husmøder til større møder og forsamlinger online og offline, og gennem systematik og identificering af lederskab hos lokale ildsjæle, kan et nyt tværgående fællesskab og nye relationer formes. Og ofte findes nyt lederskab  fra de mest overraskende kanter. Hos spejderlederen, der ikke taler ret meget klima, men elsker når man har brug for hendes blændende organisatoriske færdigheder og fællesskaber skal formes. Hos fodboldtræneren, der egentlig har meget mere at byde på end kun at træne ungerne. Hos Ungdomsskolelæreren og hos bibliotekaren. Hos pedellen og buschaufføren. Hos præsten eller organisten. Og hver gang vi laver den slags forløb er erfaringen den samme: folk vil gerne engageres og være med, hvis blot de inviteres ind og kan bruge deres superkræfter eller særlige ressourcer på en måde, der giver mening for dem og i deres netværk.

 

HVAD BLIVER UDFORDRENDE DEN NÆSTE TID?

Vi er kun i de helt indledende babyskridt på en meget lang vandring. Vi kan allerede nu mærke energien fra både borgere, kommuner og organisationer, der viser, at potentialerne er store. Men vi kan også tydeligt mærke de mange potentielle faldgruber og dilemmaer.

Nogle af de vigtigste spørgsmål vi søger svar på er blandt andre:

  • Hvordan gør vi den største forskel med vores få ressourcer i forhold til den enorme udfordring? 
  • Hvem skal vi især prioritere at samarbejde med? 
  • Hvem er klar til at kaste kræfter i at løse udfordringen for alvor, og hvordan kan vi bedst hjælpe dem ombord? 
  • Hvordan sikrer vi, at vi har fokus rettet mod borgerne og deres hverdag, virkelighed, ressourcer og virkelyst? Enhver ved jo at processer og møder og inerti i alle typer af organisationer nemt kan æde dagens timer op og efterlade udenforstående på perronen. Og så er vi jo lige vidt.

Skal man spise en elefant, skal man som bekendt starte med en bid ad gangen. Eller finde nogen at dele måltidet med. Jo flere vi bliver om den opgave, desto bedre – og vi håber, du vil være med og gøre os klogere på vores mange spørgsmål og vise os mulige veje videre. 

Tak fordi du læste med! 

Hvis du er interesseret i at høre mere om både husmøder, klimahelte og vores opgave med at få gjort klimaet til en folkesag, så kan du signe op til vores nyhedsbrev her.