DeltagerDanmarks egen podcastentusiast, Sissel Moos, deler her tre gode grunde til, hvorfor du skal begynde at podcaste.

Flere end nogensinde før lytter til podcasts, og ser man på tallene fra de forrige år, stiger antallet af lyttere inden for alle aldersgrupper. Vil du gerne nå ud til flere, kan du derfor forvandle nogle af jeres vigtigste historier til podcasts og engagere medlemmerne på en helt ny måde.

Men udover en udvidet lytterskare er der specielt tre gode grunde til at formidle til jeres historier gennem lyd: Mulighederne for at nuancere svære debatter, skabe motivation ved at tale til følelserne og knytte jeres lyttere tættere til jer.

Brug podcasts, når du gerne vil 

 

  1. Fortælle historier, der kræver fuld opmærksomhed
    Podcasts er et genialt medie, når du har en vigtig historie eller et svært emne, som du vil dykke ned i. Folk bruger som regel længere tid på at lytte til en podcast end på at læse en artikel. Derfor har du som afsender en større magt over din modtager. Her er det dig, der bestemmer hvilke detaljerne og nuancer, der skal frem. I en artikel kan læseren nemmere blive distraheret af omgivelser og lad sine øjne føre hen til de spændende overskrifter frem for nuancerne i brødteksten. Derfor skal du bruge podcastmediet til de historier, hvor nuancerne er vigtige for, at lytteren forstår budskabet.
     
  2. Motiverer ved at tale til sanserne
    Vi ved at evnen til at motivere er afgørende, når du skal skabe fællesskaber og aktivere til handling. Lydmediet forærer dig et stort fundament for at skabe stemninger og kan derfor være en fordel, hvis du vil motivere dine medlemmer med en sanselig historie. Når vores sanser kommer i spil, bliver vi i højere grad motiveret. Med en lydfortælling kan du nemt skabe hele universer ved brug af lydeffekter, som aktiverer vores forestillingsevner. Hvis du for eksempel laver et interview, vil lytteren ikke blot kunne høre samtalen, men også alle andre lyde i rummet: Regnen eller fuglekvidderen udenfor, jeres kaffekopper på bordet eller stemmer fra arbejdspladsen i baggrunden. Derudover kan du vælge at indsætte musik både i starten og slutningen eller som underlægning, hvis du ønsker at tydeliggøre en stemning eller særlig følelse hos lytteren. 
  1. Knytte lytterne tættere til jer
    Vi ved, at en af de mest afgørende faktorer, når vi vil motivere andre, er relationer. Når du taler i din podcast, får lytteren hurtigt indblik i, hvem du er: Toneleje, pauser og ordvalg kan sige meget om en personlighed. På den måde kan lytteren helt ubevidst danne en relation til dig som person og jer som fællesskab. Ovenikøbet kan du i højere grad interagere med dine lyttere – fx dine medlemmer – ved at invitere dem ind i podcasten eller skabe en dialog med dem om podcasten på jeres sociale medier.