Klima
Et fælles ansvar
I Danmark har vi sat os for at være førernation i den grønne omstilling og generelt er de danske klimaambitioner skyhøje. Aktivister, grønne organisationer og en stor andel af den danske befolkning kan tildeles æren for, at vi har sat barren så højt. Men for at vi kan komme i mål med de høje ambitioner, skal der ske en firedobling af den hastighed, hvormed vi fremadrettet omstiller samfundet. Og mens der ofte tales om nødvendigheden af at udvikle ny teknologi, ny politik og at foretage justeringer i de økonomiske incitamenter, så bliver behovet for at øge og kvalificere den folkelige deltagelse ofte overset.
DeltagerDanmark vil i de kommende år arbejde målrettet på at øge danskernes deltagelse i den grønne omstilling. I samarbejde med en bred vifte af grønne aktører fra kommuner, organisationer til lokalt forankrede grønne ildsjæle skal vi have langt flere danskere organiseret og involveret, så vi sammen kan arbejde for en realisering af Danmarks ambitiøse klimamålsætninger.
Du kan følge vores arbejde ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her vil vi løbende holde dig opdateret om vores arbejde og alle de spændende projekter der vil opstå i slipstrømmen af det.
Vi håber, at du har lyst til at følge med og finde inspiration til, hvordan du kan arbejde med demokratisk deltagelse og grøn omstilling.
Kontakt os
