CASE: DANMARK FOR VELFÆRD
– Sådan kan du lave engagerende stormøder!
Selvom stormøder er en traditionel taktik, fører de desværre ikke altid til den grad af handling efterfølgende, som arrangørerne ønsker. I stedet ender det alt for ofte med, at deltagerne sidder passivt og lytter, mens ganske få taler.
Den 4. oktober 2017 samledes 3600 tillidsrepræsentanter fra 15 danske fagforbund for private og offentligt ansatte til et topmøde i Danmark for Velfærd.
Formålet med topmødet var at styrke organiseringen på tværs af fagforbund og faggrupper og mobilisere tillidsvalgte til at gå forrest i initiativet ‘Danmark for Velfærd’, der kæmper for prioritering af velfærd, fællesskab og lighed. I et efterår med et forslag om milliardstore skattelettelser fra politikerne og et vigtigt kommunal- og regionsvalg ville kampagnen sætte velfærd øverst på dagsordenen.
Baggrund: Kampagnen Danmark for Velfærd
Kampagnen blev startet af 15 fagforeninger, samlede over 65.000 underskrifter ind og samlede tusindvis af danskere til aktiviteter på Velfærdens Dag d. 7. november. Kampagnen blev igangsat som modsvar til de seneste år med beskæringer i velfærden.
Centralt stod kritikken af nye milliardstore skattelettelser, og ønsket om at engagere alle danskere i ønsket om ordnede forhold og velfærd til landets borgere. Kampagnen ville sætte velfærd og lighed på dagsordenen til kommunal- og regionsvalget d. 21 november og påvirke de lokale politikere. Samtidig ville man sende et signal om ‘velfærd frem for skattelettelser’ til de politikere på Christiansborg, som forhandlede finansloven.
Topmødet skulle være en platform, hvor deltagerne kunne:
- Møde motiverende fortællinger og formede sin egen
- Skabe relationer og dele oplevelser med en presset velfærd
- Danne en gruppe, hvor alle tager ansvar
- Lave en konkret, lokal strategi
- Komme igang med konkrete fælles handlinger
Hemmeligheden bag at få så mange til at handle
Ambitionen med topmødet ’Danmark for Velfærd’ var at skabe den mest muligt engagerende konference og at deltagerne forpligtede sig på aktiviteter efter dagen. Vi designede derfor topmødet efter principperne i organisering af handlefællesskaber.
Erfaringerne fra stormødet i Danmark for Velfærd kan hjælpe dig til at øge engagement under og handling efter events med mange deltagere. Se hele guiden her [link til pdf].
Resultater
- 2000 indmeldte aktiviteter på dagen – fælles fotos på arbejdspladser, underskriftsindsamlinger, opstartsmøder, manifestationer, mv.
- Aktiviteter og manifestationer på Velfærdens dag i 40 danske kommuner og regioner
- Over 40 lokale velfærdsgrupper på Facebook
Kontakt
Rune Baastrup
Direktør
rb@deltagerdanmark.dk / (+45) 41 77 45 75
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
