VI SØGER EN DIGITAL KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT

Brænder du inden i for at komme i gang med at eksperimentere med digital kommunikation med et tydeligt formål? Og har du sjove ideer og en masse skabertrang lige som os?

Så vil vi glæde os til at læse din ansøgning til stillingen som kommunikationspraktikant hos DeltagerDanmark til foråret 2020!

DeltagerDanmark er en socialøkonomisk virksomhed med 12 medarbejdere. Vi er specialister i at organisere folk og arbejder passioneret med at skabe stærke fællesskaber, særligt i foreninger, kommuner og i fagbevægelsen. Vi er ofte ude af huset og underviser i alt lige fra meningsdannelse, ledelse, storytelling og mundtlig debat. Derudover har vi et nystartet kommunikationsteam bestående af tre medarbejdere, som du vil blive en del af.

Hos DeltagerDanmark tror vi på, at vi får et bedre demokrati, hvis flere bliver hørt og er med til at skabe forandringer. Derfor arbejder vi i kommunikationsteamet blandt andet med at producere podcast, videoer og indhold til sociale medier om meningsdannere, demokratiske initiativer og bevægelser, der forsøger at skabe politiske og faglige forandringer.

Dine arbejdsopgaver:

●  Optage, klippe og producere podcasts og videoer.

●  Skrive nyhedsbreve.

●  Evaluere, udvikle og bidrage til strategier og indhold på sociale medier.

●  Deltage i møder, workshops og faglige aktiviteter med resten af virksomheden.

Det er en fordel, hvis du:

●  har du erfaring med digital og skriftlig kommunikation fx debatindlæg, sociale medier, video eller podcast.

●  har skabertrang og har lyst til at være med til at idégenere og udvikle produktioner.

●  har erfaring med programmer såsom Hindenburg, Adobe Creative Cloud og Final CutPro.

●  har gåpåmod, lyst til at lære mere og at tænke stort, ligesom os.Hvis ikke du opfylder alle ønsker, så mist ikke mod, vi er gode til at lære fra os!

Praktisk

Du får løbende vejledning og sparring. Praktikperioden kan tilrettelægges med udgangspunkt i dit studies krav til en meritgivende praktik i forårssemesteret. Vi supplerer din SU med en erkendtlighed på 3.000 kr. om måneden.

Send ansøgning og CV til smo@deltagerdanmark.dk inden d. 28. oktober. Vi forventer at tage samtaler løbende og slår til, når vi har fundet den rigtige.

Er du interesseret, så ring endelig til konsulent Sissel Moos på telefon +45 26793693. Du kan læse mere om vores arbejde på vores hjemmeside www.deltagerdanmark.dk.