Sind Ungdom viser nye veje - DeltagerDanmark

Sind Ungdom viser nye veje

“Der er sgu ingen unge, der skal have det sådan – det vil jeg være med til at sikre, nu jeg er blevet voksen!” sagde en kvinde i tyverne med henvisning til sin egen barske opvækst på et stormøde på Københavns vestegn i efteråret, da hun sagde ja til at bære et stort medansvar for udviklingen af en ny lokal klub for psykisk sårbare unge.

Hvordan fremelsker man fællesskaber, der er i stand til at nå fælles mål? Hvor meget er frivillige i stand til at tage ansvar for selv? Og hvordan indfrier man de frivilliges potentialer for at drive mere gennem deres deltagelse? Hvordan kan lokalsamfund fra Guldbordsund til Frederikshavn tage ansvar for at skabe meningsfulde fællesskaber for og med psykisk sårbare unge i deres hverdag? 

Nyt metodestudie netop offentliggjort

Altingets Videnscenter for Civilsamfund har skrevet en lille artikel plus et sammenkog af en længere metodecase, vi har lavet for Obelske Familiefond om vores samarbejde med Sind Ungdom og udviklingen af deres lokale klubber. De er megaseje, de folk, der driver den forening! Sind Ungdom er ikke kun en forening til tiden, fordi så mange unge slås med livet. De er det også, fordi de med deres hjerter, hoveder og hænder har bygget noget, som mange andre foreninger snildt kan skæve til og lade sig inspirere af.

Resultaterne er imponerende. Ny klubber knobskyder landet over, drevet af unge og frivillige selv. Antallet af både unge, frivillige og klubber er flerdoblet på blot et par år. Og metodestudiet giver også anledning til at bekræfte os i, at arbejdet med historiefortælling, relationer og teams er oplagte og effektive metoder når det kommer til at styrke handlefællesskaber og frivilligkultur for små foreninger som Sind Ungdom. Og som metoder bidrager med noget særligt kraftfuld netop til en gruppe af psykisk sårbare unge samt aktive frivillige, for hvem psykisk sårbarhed også har været en gæst i deres eget liv eller nære relationer.

Hvis du er nysgerrig så kan du læse med i Altinget her: https://www.altinget.dk/…/sind-ungdom-fra-ungdomsaktivitet-…

Og her:
https://www.altinget.dk/…/saadan-bliver-jeres-forening-et-d…

Vil du have det hele?

Du kan komm i dybden med selve vores afrapportering her:
https://deltagerdanmark.dk/organisationsudvikl…/sind-ungdom/

Som det fremgår mangler foreningen penge, fordi man har haft et dyk i bevillinger fra fonde og puljer og har endnu 1,5 år før man opnår faste driftmidler fra DUF. Men også det er de i fuld gang med at udføre en ambitiøs plan for at gøre noget ved! De kommer nok og beder os alle sammen om hjælp til det, men vi har sagt til dem, at vi ikke er i tvivl om at folk er klar til i stort og småt. Derfor har vi indledt et forsommer-sprint sammen med dem, der skal sikre funding for resten af året.

Hvis du er interesseret i at høre mere kan du kontakte Rune Baastrup på 4177 4575 eller mail rb@deltagerdanmark.dk