Student til digital læring og udvikling - DeltagerDanmark

Student til digital læring og udvikling

 

I Huset DeltagerDanmark rådgiver og underviser vi aktive og ledere i fagforeninger, kommuner og organisationer i, hvordan man involverer flere i at skabe forandringer – eksempelvis medlemmer, tillidsvalgte, frivillige og borgere.

Nu arbejder vi på at udbygge vores arbejde med digitale værktøjer. Vi vil bl.a. bruge digitale læringsværktøjer til at nå ud til flere med vores tilgange og redskaber og til at styrke eksisterende kurser og uddannelser.

Vi søger en studentermedhjælper, der kan være med, nu hvor vi er i gang med at ‘oversætte’ et udsnit af vores træning inden for især organisering til digitalt indhold såsom videoer, tekst og evt. digitale tests.

Hvis du også brænder for at inspirere andre til at skabe forandring og har erfaring med digitale redskaber, er det måske dig, vi søger!

 

JOBBET

I dag er vi et par håndfulde engagerede ildsjæle, der brænder for fællesskaber og involvering, og som dagligt arbejder for at et samfund, hvor fællesskaber, deltagelse og håb erstatter opdelinger, ulighed og resignation.

Du kommer til at arbejde med

  • Digitale læringsværktøjer: Både udvikling og produktion af undervisningsmaterialer – fx videoer – samt distribution af disse (LMS).
  • Udvikling af digitale værktøjer til involvering af medlemmer, kolleger eller frivillige.
  • Måling og evaluering af deltagernes brug af vores digitale værktøjer og indhold.
  • Produktion af indhold til samt drift af nyhedsbrev og hjemmeside i samarbejde med en redaktør.
  • Understøttende praktisk og administrativt arbejde i forbindelse med uddannelser mv.

Stillingen er på 15 timer om ugen, som fortrinsvist kommer til at ligge inden for normal arbejdstid.

 

DIN PROFIL

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse på eksempelvis IT-Universitetet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole eller et erhvervsakademi, samt at du:

  • Har erfaring med at producere og redigere video
  • Er teknisk nysgerrig og kaster dig ud i tingene
  • Har politisk forståelse og interesse – og gerne erfaring fra studenterpolitik, fagbevægelsen eller en anden form for medlemsorganisation
  • Kan samarbejde – også med folk, der ikke har så meget teknisk forståelse
  • Kan levere resultater inden for de deadlines, vi har sat sammen
  • Har gode kompetencer inden for formidling og kommunikation – at du skriver godt og har styr på grammatikken.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har:

  • Arbejdet med organisering og involvering af fx tillidsvalgte, frivillige eller andre aktive.
  • Kendskab til fagbevægelsen.
  • Erfaring med facilitering og/eller undervisning
  • Arbejdet med digital læring
  • Erfaring og kompetencer inden for grafik og layout

 

OM DELTAGERDANMARK

DeltagerDanmark er en social-økonomisk konsulentvirksomhed med base på Østerbro. Vi arbejder for et samfund, hvor fællesskaber og deltagelse står i centrum. Vores arbejde består både af strategi- og organisationsudvikling, rådgivning, analyser, kampagner og træning af både nye aktive og erfarne ledere.

Har du spørgsmål så kontakt uddannelseskonsulent i Huset DeltagerDanmark Mia Jo Otkjær på mjo@deltagerdanmark.dk eller 60610613.

 

ANSØGNING

Send ansøgning, CV og evt. anbefalinger eller andet til info@deltagerdanmark.dk. Skriv “Ansøgning studentermedhjælper” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist er den 1. juni. Start hurtigst muligt.

 

Billedet er taget af Jesper Guldbrandsen.