Udgivelser og omtaler

I DeltagerDanmark deler vi ud af vores viden og holdninger. Her på siden har vi samlet alle vores udgivelser og omtaler – fra kronikker og anmeldelser til nyhedsbreve og blogindlæg.

Vores medarbejdere blander sig gerne i den offentlige debat og skriver om civilsamfund, samskabelse, involvering og meget mere af det, som vi arbejder med i DeltagerDanmark. Du kan gå på opdagelse i vores udgivelser herunder, og finder du en af vores artikler særligt interessante, så tøv ikke med at kontakte os. Vi tager gerne mod nye perspektiver, kommentarer og forespørgsler.

A4 medier - Advarer særlig gruppe danskere: "Mest ekstreme i den vestlige verden"

Med Rune Baastrup

Lejere kæmper nu mod den amerikanske kapitalfond Blackstone, der kritiseres for at prøve på at chikanere lejere ud. Men lejerne i Danmark står svagt – kun 3 ud af 100 er med i en lejerorganisation. 

A4 Medier har talt med Rune Baastrup, om hvordan lejerorganisationerne kan blive stærkere og få flere medlemmer.

“Hvis man kommunikerer som om, man er en eller anden form for forsikringsordning, så er det også den organisation, men bliver til i borgernes øjne. Mange fagforeninger har netop derfor udvidet deres perspektiv i dag til også at bygge fællesskaber op af folk, der har noget på hjerte og er villige til at blive aktive”, siger Rune i artiklen.

 

Læs artiklen her 

Information - Send et postkort fra Limfjorden til de flyvende bedsteforældre

Af Ebbe Hejlskov Bertelsen

Det er gået op for os unge, at det ikke er kedeligt at holde ferie tæt på vores hjem. Den erkendelse er ikke helt slået igennem hos de flyvende bedsteforældre, der er i fuld gang med at udleve deres anden ungdom. Derfor må vi inspirere dem med vores ferieoplevelser.

Læs debatindlægget her 

Politiken - Lad os bruge valget til at komme væk fra den golde stammetænkning

Af Bjørn Hansen i samarbejde med Tarek Ziad Hussein

Folketingsvalget 2019 kan blive det afgørende vendepunktet i integrationsdebatten, som Danmark så længe har haft brug for. Landets to statsministerkandidater var utvetydige i deres afvisning af den racisme, som på forfærdelig vis endte på stemmesedlerne.

Læs kronikken her 

Altinget - Sæt sagen først og skru ned for konkurrencen

Af Bjørn Hansen

Der vil altid være en naturlig, organisatorisk logik, der siger “vi er de bedste og vigtigste”, men hvis den ikke skal stå alene, er det vigtigt, at både chefer og medarbejdere konsekvent udfordrer antagelsen, skriver Bjørn Hansen.

Læs debatindlægget her

.

Ny podcast: Hvad skal vi med skolen?

Af Luna Lam og Sissel Moos

Hvordan rummer, udvikler og uddanner skolen bedst vores børn og ikke mindst forbereder dem på vores foranderlige verden og flygtige samfund?
I podcastserien ”Hvad skal vi med skolen” inviterer vi en række kendte debattører, ildsjæle og forældre ind til at diskutere, hvad det egentlig er vi skal med skolen?

Hør podcasten her

Podcast: Vend din organisation på hovedet

Af Rune Baastrup, Ruth Gøjesen og Sissel Moos

“Vend din organisation på hovedet” er en podcastserie, hvor vi er på jagt efter en dybere forståelse af, hvad der er galt med styringen af vores offentlige institutioner. I første afsnit besøger vi Jan Molin, der er studieleder og tidligere uddannelsesdekan på CBS. “Kontrol er en illusion, og de gode ideer kommer ikke fra lederne”, siger Jan Molin. Hør hvorfor i dette første afsnit af podcastserien, der gør dig klogere på ledelse og organisering.

Hør podcasten her

.

Sommerhilsen: Vi ønsker dig masser af bølgebrus, brombær og bagende sol

Af Sissel Moos

Lyder det dyrt og tidskrævende at fejre jeres succeser? Det behøver det ikke være. I DeltagerDanmark har vi erfaringer med at fejre vores mål med fællessange, kampråb, high fives og ispinde. Vi har eksempelvis et fast sangudvalg, der engang i mellem indkalder til fællessang. Det kan være de første ti minutter af et teammøde eller til en fredagsbar. Det sker som oftest på tværs af teams og giver en god stemning på arbejdspladsen.   

Læs nyhedsbrevet her

.

Podcast K-rådgiver: Hvordan uddanner man meningsdannere?

Med Mia Jo Otkjær

Har din organisation eller forening ambitioner om, at få flere medarbejdere eller frivillige til at blande sig i den offentlige debat?

Mia Jo Otkjær fra DeltagerDanmark giver i denne podcast K-Rådgiver gode råd til, hvordan man kan få flere til at tage ordet, og hvordan vi i DeltagerDanmark sammen med Tænketanken Cevea arbejder med meningsdannere.

Hør podcast her 

Nyhedsbrev: Vi er nødt til at gøre noget nu - racisme skal ikke ties ihjel

Af Bjørn Hansen og Luna Lam 

Dette nyhedsbrev er ikke som de andre. Det her er en stærk opfordring og invitation til at handle.

For denne valgkamp vil (også) blive husket for åbenlys racisme og opfordringer til udrensning af danske medborgere, som ifølge nogen tror på det forkerte eller har en forkert familiebaggrund.

Det er en udfordring for os alle. Det handler ikke om højre-venstre, men om ligeværd, demokrati og om grundloven. Vi er nødt til at sige fra og vise, at vi står sammen og ikke lader en hel befolkningsgruppe stå alene.

Læs nyhedsbrevet her

Podcast - Hvad gør vi når børnene bliver bange

Af Mia Jo Otkjær, Marie Bennike, Bjørn Hansen og Luna Lam

Valgkampen har fremprovokeret en ubehagelig og åbenlys racistisk debat. Det fylder meget i medierne og hos mange voksne. Og det går ikke børnene forbi!

I samarbejde med Mino Danmark har vi produceret en podcast, der handler om børnene, og om hvordan vi bedst beroliger dem i en hensynsløs og barsk debat.

 

Hør podcast her

.

Byg gode teams - Det skal være sjovt at være med

Af Marie Bennike

Tænk på sidste gang, du var med i gruppe, hvor der var god gejst. Måske I gjorde noget sammen, måske I endda forandrede noget.

Og overvej så lige: Hvorfor dukkede du op? Deltog du aktivt? Og tog du ansvar for nogle opgaver?

Læs nyhedsbrevet her

Altinget - Demokraticenter skal styrke kampen mod de mørke kræfter

Med Bjørn Hansen

Tre civilsamfundsorganisationer går sammen om at stifte Hal Koch Center for Demokrati og Dannelse. Unge skal podes med mod og energi på at tage kampen mod de antidemokratiske kræfter, lyder det fra initiativtagerne.

Vores demokrati er under pres fra to sider på samme tid. Mens antidemokratiske kræfter vinder frem, synker store dele af befolkningen hen i resignation. Den udvikling skal et nyt center for demokrati modvirke, inden dobbeltpresset ender i en alvorlig demokratisk klemmelus.

Læs artiklen her

 

DeltagerDanmark: Civilsamfundet får det ikke bedre af et ministerium

Af Ruth Gøjesen

I modsætning til at have brug for et ministerium er vi i civilsamfundet kommet for tæt på at ligne et ministerium. For tæt på statslige logikker og vilkår, til at vi kan agere samfundskritisk.

Læs hele artiklen her

5 spørgsmål, man bør stille sig selv inden en samskabelsesproces

Af Ruth Gøjesen

Hvor villige er I til at afgive kontrol og blive udfordret på egne antagelser, og hvor god plads er der til at begå fejl og lære undervejs? Det er et par af de spørgsmål, som er vigtige at stille sig selv inden en samskabelsesproces. Se resten af spørgsmålene i denne videoguide.

Se videoen her

Politiken - Ny forening vil ruske op i danskerne: Vi har glemt, hvad det vil sige at være demokratske borgere

Med Ruth Gøjesen

Foreningen medborgerne vil give magten tilbage til civilsamfundet og ruske op i danskerne for at få os til at tage større ansvar for at læse de problemer, vi går og brokker os over.

Læs artiklen her

Netavisen Pio - Medborgerne tvinger politikerne til at lytte

Med Ruth Gøjesen

Serie om medlemsorganisering: Borgeralliancen ”Medborgerne” samler foreningslivet på Nørrebro for at forandre de ting, de er utilfredse med. De kalder det politiker-inddragelse.

Læs artiklen her

Tag ordet og skab forandring

Af Mia Jo Otkjær

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag hylder vi kvindernes stemmer og sætter fokus på en særlig én af slagsen, som har kæmpet hårdt for at blive hørt – både som kvinde og som murer: Mette Schak Dahlmann.

Læs nyhedsbrevet her

Mureren Mette talte i Geneve om kampen for bedre vilkår

Af Sissel Moos

Måske så du, at vi sendte et nyhedsbrev ud i fredags i anledning af Kvindernes internationale kampdag? Og måske har du tænkt på, hvordan det gik, da Mette var i Geneve for at tale til et stort FN-arrangement i anledning af 8. marts og 100-året for den internationale arbejdsorganisation, ILO? Vi var så heldige, at vi fik lov til at følge Mette i Geneve med et kamera. Så du kan se her hvordan det gik.

Læs nyhedsbrevet her

Forandringsfortællinger - en podcast om organisering

Af Mia Jo Otkjær og Sissel Moos

Bogen Deltagereffekten giver anledning til at skabe fornyet motivation til arbejdet med medlemsorganisering- og involvering. Derfor har DeltagerDanmark i samarbejde med A4 produceret en podcastserie, der tager udgangspunkt i pointer og cases fra Deltagereffekten.

Hør podcasten her

Vi skal stå fast på at blive hørt, når det handler om os og vores fællesskaber

Af Sissel Moos

Du har sikkert engang oplevet, at der blev taget beslutninger hen over hovedet på dig – har jeg ret? Og du har følt dig overset og er blevet frustreret? Præcis dén følelse har været drivkraft til, at en gruppe produktionsskoleelever i fredags lancerede Modstrøm. En bevægelse, som vil forpligte politikere på at lytte til dem, når de til sommer erstatter produktionsskolerne med den nye Forberende Grunduddannelse.

Læs nyhedsbrevet her

Anmeldelse: En nødvendig ny (fag)foreningshåndbog i organisering

 

Er fagbevægelsen virkelig en dødssejler, eller er der liv og handlekraft i den endnu? Det og meget mere forsøger forfatterne til bogen Deltagereffekten at svare på – og med stor succes, skriver formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær.

Læs anmeldelsen her

Bog: Deltagereffekten

Af Bjørn Hansen, Rune Baastrup med flere

Bogen ‘Deltagereffekten’ handler om vores arbejdsliv og de kvinder og mænd, som har fundet modet til at hæve stemmen. Folk som har sagt fra overfor dårlige forhold og sagt ja til at bygge stærkere fællesskaber, der skaber fremskridt for og med deres kolleger.

Bogen er skrevet til fagligt aktive, tillidsfolk og medarbejdere i fagbevægelsen, og er udgivet i partnerskab med 3F, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Fødevareforbundet NNF, LO, HK Privat Østjylland & HK Service Hovedstaden.

Køb bogen her 

DeltagerDanmark e-bog

Af Bjørn Hansen med flere

De store samfundsmæssige kriser som den økonomiske krise, vi står i lige nu, kan nemt virke uoverskuelige. Men bagved de store og velkendte kriser truer en lige så alvorlig, men ofte overset krise, nemlig demokratiets krise.

Deltagerdanmark er skrevet af en skare af unge centrum-venstre-kræfter, der alle arbejder med politik til daglig. Målet med bogen er at sætte gang i tænkning i nye, politiske veje til et stærkere demokrati. 

Køb bogen her

Gør som Anitta: Bygrelation og engagér til forandring med 1:1 møder

Af Marie Bennike

Med 1:1-mødet kan du sætte rammerne for en konstruktiv samtale med dine kolleger, frivillige eller medlemmer. Og gør du dét systematisk og konsekvent – ja, så er der næsten ingen grænser for, hvad 1:1-mødet kan sætte i gang.

Læs nyhedsbrevet her

Fortæl historier og fordel ansvar - og skab en bæredygtig forening

Af Marie Bennike

For frivilligforeningen SIND Ungdom har dét ført til, at antallet af både unge, frivillige og klubber er flerdoblet på få år.

Rasmus Dalsgaard-Andersen, der er frivillig i Viborg, er glad for den forvandling SIND Ungdom har gennemgået: ”I dag uddelegeres opgaverne ligeligt mellem alle, frivillige som brugere. Og du får lov til at vælge de arbejdsområder, du elsker. I mit tilfælde er det fundraising,” fortæller Rasmus begejstret.

Læs nyhedsbrevet her

Opråb: Lad medlemmerne styre fagforeningen

Med Ane Stær Nissen

Byg fagforeningen op om de konkrete sager på arbejdspladserne, der lokalt samler og engagerer medlemmerne. Problemer skal løses sammen med medlemmerne – ikke for dem, mener to undervisere på nyt FTF-kursus for fagligt aktive.

Opskriften på hvordan fagbevægelsen genfinder sin styrke går gennem mere aktivitet lokalt på arbejdspladserne med udgangspunkt i at understøtte og engagere medlemmerne, så de er rustet til at være med til selv at løse deres problemer og håndtere aktuelle sager og hverdagskampe.

Læs opråbet her

Er Dansk Magisterforening relevant i 2018?

Med Ane Stær Nissen

Ja, men kun hvis DM lykkes med at engagere medlemmerne på arbejdspladserne, lyder det i en analyse. Derfor har DM besluttet at blive en medlemsinvolverende fagforening, som bygger på relationer og fællesskab. Det kræver en ny kultur i hele DM.

Læs artiklen her

Naboer kan mobilisere naboer. Det kan kommunen ikke

Af Bjørn Hansen i samarbejde med Randi Mølager

Stærkere fællesskaber og bedre trivsel i de små lokalsamfund kræver investeringer i en relationel infrastruktur, som styrker naboers mod og sammenhold.

Læs kronikken her

Medborgerne: Vi bør lytte og skabe gode rammer for unge i ghetto-områderne

Af Ruth Gøjesen

Drop snakken om at jævne ghettoerne med jorden, og fokusér i stedet på de unge. Vi skal lytte og skabe rammer for dem, der tror på tilværelsen, i stedet for at stigmatisere dem med ghettostemplet.

Læs debatindlægget her

Aktionslæring og medborgerskab – inspiration til udviklingen af samfundsfagets didaktik

Af Bjørn Hansen og Rune Baastrup

Debatten om medborgerskab og demokratisk dannelse er kommet stadig stærkere på dagsor- denen i uddannelsessystemet og i den pædago- giske debat, eksempelvis opsummeret i profes- sor ved Danmarks pædagogiske Universitets- skole Ove Korsgaards seneste bogtitel: ”Med- borgerskab – et nyt dannelsesideal?”.

Læs artiklen her

Handlekompetence - otte teser

Af Rune Baastrup og Bjørn Hansen

Forfatterne har skrevet artiklen på baggrund af erfaringer fra højskoleverdenen og NGOer, med henblik på at omsætte disse i det formelle uddannelsessystem, ikke mindst gymnasier. Set i tilbageblik er den visse steder unødigt akademisk, men ikke desto mindre har den stadig mange relevante betragtninger. Selvom den er skrevet med henblik på det formelle uddannelsessystem og vi for eksempel skriver om “elever” har den også relevans for andre former uddannelse. Vi har i hvert fald selv arbejdet videre med tankerne med opbygning af den globale kampagneuddannelse “Global Change” hos Mellemfolkeligt Samvirke, lederuddannelse i fagforbundet 3F og en række meningsdanner-uddannelser hos Tænketanken Cevea.

Læs artiklen her

General Nissen på civil mission

Med Christian Nissen

Efter en årrække i spidsen for store kulturbærende institutioner som DR og Rigshospitalet drager Christian Nissen ud i civilsamfundet i søgen efter det kit, der kan binde Danmark sammen. “Jeg har aldrig hørt til den fløj, der siger, at new public management er det forfærdelige, store onde dyr i åbenbaringen,” siger Christian Nissen.

Læs interviewet her

Ny deltagerbølge skal forme et nyt Danmark

Med Rune Baastrup og Bjørn Hansen 

En række af Danmarks udfordringer er så komplekse og sammenfiltrede, at én kommune, én organisation eller én fagforening ikke kan løse dem. Men måske kan de, hvis de slår pjalterne sammen. Det er i hvert fald, hvad de to direktører i Huset DeltagerDanmark tror på. Og de står ikke alene.

Læs interviewet her