HVEM STYRER DIT LIV?

Ungdomstopmødet 2017 blev afholdt i en stor hal, Dok5000 i Odense den 28. november. Vi var 128 unge samlet fra ungdomsuddannelser fra hele Danmark, sammen med ligestillingsminister Karen Ellemann og hendes team, dagens værter Simi Jan og Aydin Soei, 19 bordværter og et team fra arrangørerne, debattør Natasha Al-Hariri og Huset DeltagerDanmark.

Formålet med Ungdomstopmødet 2017 var at styrke den enkelte unge i at vælge sit eget ungdomsliv og sige fra over for negativ social kontrol og at skabe et stærkt fællesskab af unge, der kan støtte den enkelte.

Vi talte om valg i ungdomslivet og negativ social kontrol. Vi hørte personlige historier med unge, der havde møde udfordringer i forhold til personlige valg, der kredsede om de fire temaer: Uddannelse og fremtid, påklædning og selvcensur, fritid og fester, kærlighed og partnervalg.

I kan finde inspiration i resultaterne fra den liveundersøgelse, vi lavede på dagen. Undersøgelsen er udarbejdet af Aydin Soei, som ejer rettighederne til den.

Til Ungdomstopmødet brugte vi også polleverywhere.com til at spørge de unge hvad de forbinder med negativ social kontrol. Det skabte den her “ordsky”.

Download DeltagerDanmarks dialogdug

DeltagerDanmark udarbejdede et værktøj vi kalder en ‘dialogdug’ til dagen – hvis I printer den i stor version, gerne A0, kan I bruge den til at lægge som dug på bordet og følge trinnene på den, når I skal snakke om negativ social kontrol, og hvis I vil spille dilemmaspillet, som forklares her nedenfor. Til Ungdomstopmødet sad de unge i bordgrupper af seks og syv, og diskuterede de fire temaer. Bordets unge bordvært var blevet trænet af DeltagerDanmark til at lede processen ved bordet, ved hjælp af ‘dialogdugen’. Bordværterne sørgede for at give plads til de unge, som fik mulighed for at dele deres personlige historier og valg med hinanden, og diskuterede i forhold til de fire cases: hvilke forventninger har andre til os, og hvordan kan vi handle på effektive måder, når vores forventninger ikke stemmer overens med andres? De unge delte deres tanker og ideer til handlinger via polleverywhere.com, sådan at alle kunne se hinandens svar på storskærmen. Find deres svar længere nede.

Dilemmaspil

Afspil podcasts og læs cases her nedenfor, som lægger op til et dilemmaspil, hvor I bruger dialogdugen til at diskutere dilemmaerne som præsenteres i casene og snakke om forventninger og ideer til handlinger.

Formålet med dilemmaspillet er at åbne deltagernes horisont i forhold til, hvilke bevæggrunde og handlerum de har for at træffe valg og fravalg – uden at nogen bliver ofre og andre hjælpere. At have en fælles samtale om, hvilke forventninger der er til fire forskellige områder og hvad man kan gøre.

Følgende proces gentages fire gange i træk for de fire arenaer på dugen.

1. Case præsenteres fra scenen 8 min
2. Deltagerne reflekterer over spørgsmålene individuelt og skriver noter i feltet 2 min
3. Som bordvært forklarer du, at gruppen nu med afsæt i casen sammen skal tale om, hvilke forventninger, gruppen oplever, der er til valg af X i deres liv. Husk at tale om både egne og andres forventninger 8 min
4. Som bordvært forklarer du, at gruppen nu sammen skal tale om, hvad vi kan gøre, når vi møder forventninger hos os selv og hos andre i forhold til valg af X. Husk at tale om, hvad man selv kan gøre og hvad andre vigtige personer kan gøre for at understøtte 8 min
5. Som bordvært sørger du for, at deltagerne indtaster gruppens ideer til handlinger på polleverywhere.com for at alle kan se hinandens svar 2 min

1. Uddannelse og fremtid – interview med Anna Larki

Anna Larki blev interviewet på Ungdomstopmødet, og den historie hun fortalte, gengives her:

Anna fortalte om det svære ved at vælge en uddannelse der skulle leve op til ikke kun hendes egne forventninger og ønsker, men også hendes mors og hendes fars. Hun valgte at blive kemiingeniør for at imponere sin far. Det viste sig dog at valget mod forventning gav bagslag, da moderen syntes uddannelsen var for maskulin. Anna skulle derfor pludselig navigere imellem forældrenes forskellige forventninger. Efter et par år droppede Anna ud af studiet fordi hun ikke var glad for det. I dag læser Anna til ingeniør og hun føler, at det er et studie, der passer rigtig godt til hendes interesse og evner. Hendes forældre har også accepteret hendes valg, efter hun har snakket med dem om det.

Inspirationsspørgsmål til dialog i gruppen

• Hvad er svært ved at vælge en uddannelse?
• Hvorfor vælger vi én uddannelse frem for en anden?
• Hvornår er det ok at holde en pause eller tage et sabbatår?
• Hvordan kan vi retfærdiggøre et valg om vores uddannelse?
• Hvordan kan vi snakke med vores forældre om valg om vores uddannelse?
• Hvilke forventninger er der, hvis man har et højt karaktersnit?
• Hvilke uddannelser giver prestige?
• Kan man være klog, hvis man ikke har en lang uddannelse?
• Hvilke forventninger er der til feminine og maskuline uddannelsesvalg?
• Hvordan kan vi vise, at vi synes andres valg af uddannelse er ok?

2. Påklædning og selvcensur – Radio C:NTACT podcast afspilles

Podcasten er produceret af Radio C:NTACT, der er en ung radioredaktion under den socialøkonomiske fond C:NTACT.

I podcasten møder vi Jonas, der møder sin veninde, som har valgt først at tage tørklædet af og dernæst på igen. Hun fortæller sin historie om forventninger fra kollegerne på arbejdspladsen og om, hvordan det er at føle sig anderledes – uanset tørklæde eller ej. Hun slutter af med at fortælle, hvordan hun har lyst til selv at opdrage sit barn.

Inspirationsspørgsmål til dialog i gruppen

• Hvem bestemmer, hvordan man skal gå klædt?

• Hvad skal man tage hensyn til, når man vælger påklædning?

• Hvordan påvirker vores egne forestillinger om, hvad andre synes, vores valg?

• Hvordan finder man ud af, hvad andre tænker?

• Hvad sker der, hvis vi ikke følger reglerne for, hvordan man skal gå klædt?

• Hvilke forventninger er der til feminin og maskulin påklædning?

• Hvad symboliserer forskelligt tøj eller beklædningsgenstande?

• Hvad forbinder vi med fx nederdel, tørklæde, jeans, løs påklædning osv.?

• Hvordan kan vi vise, at vi synes andres påklædning er ok?

3. Fritidsinteresser og fester – Manilla og Tiahes interviewes

Til Ungdomstopmødet interviewes Manilla og Tiahes. Deres fortællinger gengives her:

Manilla fortalte, at hun i gymnasiet tog til fester uden at fortælle sine forældre det, fordi hun var bange for, hvad de ville sige til det. En morgen kom Manilla hjem efter en meget sen fest, og hun forventede bål og brand, men mødte blot moren, der var skuffet over at Manilla ikke havde fortalt hende, at hun tog til fester. I dag ville Manilla ønske, at hun havde talt med sine forældre om festerne.

Tiahes er mor til to børn i midt tyverne. Til Ungdomstopmødet forholdte hun sig til Manillas historie og fortalte om, hvordan det var, da hendes datter var 17 og gerne ville til fester. Tiahes sagde: “Mit dilemma er nogle gange – skal jeg sige ja eller nej? Hvis jeg siger ja, så er jeg en dårlig mor i andre øjne. Hvis jeg siger nej, så skuffer jeg børnene. Da min datter var 17 sagde vi til vores børn, at de skulle være hjemme kl. 12 men hun ville gerne være ude længere. Da min datter tog til festerne, så hun simpelthen så glad og stolt ud, når hun kom hjem, og jeg ville gerne se min datter være så glad. Så jeg fik lyst til at vi snakkede om det og fandt et kompromis. Jeg vil gerne have at mine børn skal være ærlige overfor mig, så er jeg glad og stolt. Hvis vi har lavet en aftale, skal de overholde den.”

Inspirationsspørgsmål til dialog

• Hvad synes I om folk, der går til fester?
• Hvordan opfører man sig til fester? Hvad med alkohol?
• Kan man være social uden at gå til fester?
• Hvordan kan vi snakke med vores familie om vores ønsker i forhold til at deltage i fester og andre sociale arrangementer?
• Hvad gør vi, hvis vi har lyst til noget, vi ikke må?
• Hvad betyder noget for valg af fritidsinteresser? Hvilke faktorer?
• Hvad er i orden at bruge sin fritid på?
• Hvilke forventninger er der til feminine og maskuline valg af fritidsinteresser? Er der forskel på, hvad drenge og piger må? Hvad ville der ske, hvis det var omvendt?
• Hvordan kan vi vise, at vi synes andres valg om fritid og fester er ok?

4. Kærlighed og partnervalg – Radio C:NTACT podcast afspilles (afspil de første 3,5 minutter)

Podcasten er produceret af Radio C:NTACT, der er en ung radioredaktion under den socialøkonomiske fond C:NTACT.

I podcasten møder vi Elif, der er blevet forelsket i Lasse. Men Elif er kurder og Lasse er dansker. Hendes forældre har svært ved at forstå det. Men hun holder fast. I dag er Elif og Lasse gift og hendes forældre har accepteret det.

Inspirationsspørgsmål til dialog

• Hvad er kærlighed for jer?
• Kan man styre, hvem man bliver forelsket i?
• Hvad betyder noget for valg af kærlighed? Hvilke faktorer?
• Hvordan er I vokset op med kærlighed?
• Hvor acceptabelt er det at udvise kærlighed? I hjemmet og udenfor?
• Hvordan taler vi med andre om kærlighed?
• Må vi selv bestemme hvem vi gifter os med?
• Hvordan kontrolleres vores liv på de sociale medier, når det kommer til kærlighed?
• Hvordan tager vi hensyn til familien, uden at gå på kompromis med vores valg i forhold til kærlighed? Hvordan passer vi på os selv i den proces?
• Hvordan kan vi vise, at vi synes andres kærlighed er ok?