Det hedder vores nye podcast-serie, hvor vi er jagt efter svar på, hvad der er galt med styringen i de offentlige institutioner. I en programrække besøger vi nogle af landets sejeste ledere, der forsøger at gøre op med kontrol og bureaukrati. Vi spørger dem om, hvordan de gør og får dem til at tale om, hvorfor der er behov for at flytte magten ned ad i de offentlige institutioner.
Så er du en del af ledelsen, er du tillidsvalgt eller interesserer du dig bare for ledelse og magt i det offentlige system, så lyt med, når vi tager pulsen dér, hvor beslutningerne vendes.
I første afsnit møder vi Jan Molin, der i dag er studieleder på Copenhagen Business School og tidligere uddannelsesdekan samme sted.

“Kontrol er en illusion”
Siger Jan Molin og banker håndfladen ned i bordet. Det er ikke til at tage fejl af Molins engagement i samtaleemnet. Hver gang han leverer en vigtigt pointe, kan man høre på optagelsen, at han slår i bordet og kommer til at skubbe til mikrofonen.
“Der er ingen, der kan overskue, hvordan de oversætter de instruktioner, som de får, til praksis. Hvordan fanden går man på arbejde som leder og udsender den ene ironiske beslutning efter den anden og fører sig frem på ølkasser og “nu skal vi ride mod vest”, hvis man ikke tror på, at det har en styringsmæssig effekt? Hele bureaukratiet er bygget op på, at man har den eskalerende kontrol nedad i systemet”, siger Molin.
Vi sidder på hans kontor, der er indrammet af store malerier i guldrammer og bøger om psykologi og ledelse. Molins kontor ligger på CBSs afdeling Kilen på Frederiksberg i København. Rune Baastrup, der er direktør fra DeltagerDanmark, sidder overfor Molin og lytter engageret til ‘dekanen’.
Kan vi skabe handlekraften igen?
Det mener Jan Molin, at vi kan. Men der er svært:
“Man kan ikke bare fjerne systemer, man selv har indført. Men man kan konvertere performance systemer, så de giver marginal tryghed. Det er en ledelsesmæssig udfordring. Man er nødt til at finde måder at diskutere resultater og formål med medarbejderne, så de føler sig trygge ved processen”, fortæller Molin.
Rune spørger, hvad medarbejderne kan gøre for at drive udviklingen fremad. Til det har Jan Molin et rigtig godt råd:
“Man skal altid finde sig nogle gode venner. Det er helt afgørende. Ledelsen kan opbygge nogle relationer, der danner modvægt til performance systemerne. Men det er lige så vigtigt, at medarbejderne opbygger nogle kollegiale netværk. Vi er nødt til at stille nogle krav til, at medarbejdergrupper organiserer deres ønsker, så de kan være et vægtigt indspil til det, ledelsen gerne vil. Det kommer ikke af sig selv, og man skal ikke gøre det alene. Derfor det bedste råd: se dig at få nogle ordentlige venner.”
Hør mere om hvordan du kan vende din organisation på hovedet
Det var blot et uddrag af podcasten. Hør hele afsnittet her og find ud af, hvorfor de gode ideer ikke kommer fra lederne. Hvordan styringen bliver skruet op, når kreativiteten og udviklingskraften slukkes. Hvorfor performancemål skaber konformitet, og hvad du kan gøre for at vende din organisation på hovedet.