Hvordan får vi flere forskellige stemmer i den offentlige debat? Det handler især om at opbygge mod og en tro på, at vores oplevelser er vigtige.
Foto: Jesper Guldbrandsen
I DeltagerDanmark hører vi dagligt i vores møde med medlemmer, tillidsvalgte og frivillige i organisationer og foreninger, at de ikke føler sig repræsenteret i det politiske Danmark, og at beslutninger om for eksempel sundhedsvæsenet, folkeskolen og pensionsalderen bliver taget hen over hovedet på dem, det handler om.
Derfor arbejder vi målrettet med at træne flere “almindelige” mennesker til at tage ordet. Det gør vi både i samarbejde med Cevea på deres meningsdanneruddannelser for blandt andet kvinder, unge faglærte og ufaglærte, pædagoger, lærere og sygeplejersker. Derudover har vi i år også startet uddannelsen Meningsdanner for foreningslivet sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor unge foreningsfrivillige får redskaber og mod til at bruge stemmen.
Styrk jeres organisation med flere forskellige stemmer
Og vores drøm er, at flere organisationer vil arbejde mere målrettet på at styrke deres medlemmer til at tage ordet og blande sig i debatten. Udover at det styrker vores samfund og demokrati, kan stærke medlemmer, der fylder i debatten, også stille organisationerne stærkere – nogle gange kan en pædagog, tømrer eller social- og sundhedsassistent slå hårdere igennem mediemuren end en forbundsformand. Som mureren Mette Schak Dahlmann, der ændrer lovgivning ved at fortælle om sin hverdag, eller VVS’eren Lars Andersen, der med et indlæg i Politiken fik sat Arbejdstilsynet godt og grundigt på dagsordenen. En sag, som fagbevægelsen længe havde arbejdet på at få medierne til at tage op.
Styrk dem, det handler om, til at tage ordet
Men hvordan kommer I igang? Vi deler her vores bedste råd til at klæde medlemmer, valgte og frivillige på til at deltage i den offentlige debat.
#1 De rigtige redskaber
Selvfølgelig er redskaber vigtige, og en stor del af vores arbejde med at klæde folk på til at tage ordet består af oplæg og øvelser om, hvordan man formulerer klare budskaber og bruger egne historier til at sætte fokus på sine mærkesager. Vi træner, hvordan man skriver det gode debatindlæg, klarer sig godt i en mundtlig debat og bruger sociale medier strategisk smart, men…
#2 Mod til at turde
… redskaber kan ikke stå alene. Det virkelige arbejde består i at give dem, det hele handler om, modet til at turde prøve. Det mod kommer igennem de fire andre punkter i denne liste: En tro på, at det, de har at sige, faktisk er vigtige perspektiver, vi mangler i debatten, erfaring med at prøve tingene af og lykkes eller fejle, et stærkt fællesskab, der hepper, støtter og griber og så selvfølgelig redskaber, der virker.
Og her kan undervisere og trænere selvfølgelig også være en vigtig støtte. Flere af de folk, vi har trænet, har efter uddannelserne fortalt, at de har oplevet, at vi nogle gange troede mere på dem, end de troede på sig selv.
#3 Troen på at det, jeg kommer med, er vigtigt
For at motivere folk til at handle på de problemer, de møder, er det helt afgørende, at de tror på, at de problemer, de oplever i deres hverdag, er vigtige for andre end dem selv at høre om. Deres erfaringer og perspektiver er essentielle at få ud i debatten, hvis vi skal finde de bedste løsninger.
Vi kalder det politisering – ikke, at vi prøver at påvirke deres politiske ståsted, men at vi viser dem, at det, de oplever i deres hverdag ER politisk og vigtigt.
#4 Erfaring med at prøve og lykkes – eller fejle
Vores motto på alle uddannelser er “Fail, fail again, fail better”. Metoden er offentlig aktionslæring, der kort sagt handler om at lære ved at gøre. Og gøre, dér hvor det batter: Ude i virkeligheden. Vi bruger på den måde samfundet som klasseværelse, og det er vigtigt, at deltagerne prøver kræfter med at skrive indlæg og sende dem ind til medierne, bruge sociale medier, debattere mundtligt og fortæller historier fra deres eget liv – mens vi er sammen på uddannelsen men også derhjemme.
#5 Fællesskab og fælles handling
Skal man stille sig frem, føles det mere sikkert, hvis man har et godt netværk. Derfor er det altid vigtigt for os at arbejde med fællesskabet og relationerne på et hold. Og vi bygger også meget bevidst fælles handlinger ind undervejs, hvor deltagerne sammen, eller i hvert fald på samme tid og i samme rum, handler.